Bettina Heltberg
Politiken, 6. september 2006

"Har Julie Thor Fryd et talent? Ja, det har hun. Hun skal bare videre.”








Anne Middelboe Christensen
Information, 6. september 2006


”Danskernes tomme vendinger bliver til fængslende dramatik i Julie Thor Fryds Rum|muR.”

”Hun kan noget med sine ord… og hun kan en hel masse med andres ord.”

”Mindst af alt brød hun sig om afskårne blomster,” lyder en uudgrundelig Fryd-replik. Jeg håber dog at Fryd og kælder-
crew vil modtage fem buketter for deres lydmur.”











Mette Jensen
Informatiom, 5. september 2006


”Et rum kan slå et menneske ihjel. Alligevel er murene om-
kring det uundværlige for os. Noget dramatikeren Julie Thor Fryd tager op i sit stykke ”Rum|muR”. For hvad sker der egentlig, hvis et rum pludselig har en form der er anderledes end det vi forventer?

”Bag handlingen i Julie Thor Fryds stykke ligger en inspira-
tion fra de korte ord rum og mur. Rum er mur stavet bagfra. Rummet bliver dannet af mure, og murene omkranser rum-
met. På den måde er de afhængige af hinanden.”










Ida Marie Fich
Teaterkalenderen, Byenkalder.dk


”Forfriskende er det at stifte bekendtskab med en af de unge danske dramatikere, Julie Thor Fryd. Hendes nye stykke ”Rum|muR” emmer af poetisk absurdisme og blander triste fnis med komisk tragedie i en præcis og rørende opsætning på Caféteatret.”










Peter Johannes Erichsen
Weekendavisen, 29. september 2006


"Et maleri af den franske klassicist Poussin viser tre hyrder, der ude i et arkadisk landskab prøver at stave sig igennem ind-
skriften på en sarkofag. En overbærende gudindeagtig kvinde synes at hjælpe dem på gled. I Caféteatret bliver man derfor glad ved at se en hvid sarkofag med indskrift til Julie Thor Fryds enakter ”Rummet er stærkere end murene.” Alligevel drømmer man ikke om finalen, hvor den forsumpede værelsesejer efter at have dræbt sin duperede logerende hugger hul i sarkofagen.
Vi har undervejs oplevet genfærdet af den indemurede kvinde hjemsøge den logerende, men se om så meget som en knogle af hende ligger inde i mørket, da alt kommer for en dag. Anne Birgitte Lind Feigenberg med knappenålspupiller er skræm-
mende som bare pokker, Frank Thiel som den uheldige indloge-
rede arkitekt er storartet som rysteribs, og Ole Westh-Madsen som den gamle udlejertrold er noget man ved findes, men håber aldrig at møde. Lars Romann Engel fornægter ikke sin sikre sans for greul, og dramatikeren Julie Thor Fryd har ikke sparet sig for at løbe om kap med alle den gysende tilskuers gætterier."