Et rum kan slå et menneske ihjel. Alligevel er murene omkring det uundværlige for os. Noget dramatikeren Julie Thor Fryd tager op i sit nye stykke ”Rum/muR” For hvad sker der egentlig, hvis et rum pludselig har en form, der er anderledes end det, vi forventer?

”Det er hvad jeg vil kalde uanmindelig dårlig arkitektur.” Sådan formulerer den unge arkitekt sig om den hule betonklods, der står midt i det kælderrum han har lejet. Ifølge lejekontrakten er det en toværelses kælderlejlighed han skal bo i. Men der er kun ét rum og så den store betonklods at se i den dunkle kælder.
”Vi spørger, altid når vi kommer ind i et rum, hvad skal der være her? Hvad skal vi bruge det til? Men selvom beton-klodsen er hul, kan man ikke bruge den til noget, for der er ikke nogen indgang,” siger Julie Thor Fryd, der er forfatter til teaterstykket ”Rum/muR.”
Udlejeren, en gammel mand i slåbrok, der ”lider af lige-gyldighed,” som han selv formulerer det, fortæller, at klod-sen med inskriptionen ”Rummet er stærkere end murene” er fredet. Og klodsen er et rum, basta. ”Et rum er jo normalt noget man kan gå ind i, og vi har behov for, at vores rum er fast afgrænsede. Det er sådan vi kan bevare en følelse af kontrol” forklarer hun. Julie Thor Fryd er en af de yngste stemmer på den danske dramascene, og netop nu er hun aktuel med dette sit nyeste stykke. Hun debuterede sidste år med stykket Vakuumpakkede Mennesker og har i år blandt andet vundet Dramatikerforbundets Emma Gad-konkurrence.
Bag handlingen i Julie Thor Fryds nyeste stykke ligger en inspiration fra de korte ord rum og mur.
”Rum er mur stavet bagfra. Rummet bliver dannet af mure, og murene omkranser rummet. Så på den måde er de afhængige af hinanden. Det synes jeg er inspirerende, for hvordan er det egentlig, vi definerer rum, og hvad nu hvis et rum lige pludselig tager en form, som vi ikke forventer?” siger hun.

Fra kælder til lejlighed
Og det er præcis, det der venter den unge arkitekt, da han flytter ind i kælderen. Han indretter sig rundt om klodsen, og for at han skal kunne finde ud af hvor han er, når der ikke er mure eller dørtrin, er han nødt til at række hånden ud, hver gang han passerer et af klodsens hjørner. Hvert rum markerer han med en genstand - eksempelvis en tandbørste ved badeværelset - og hver side af klodsen bliver et rum.
”Han kunne sagtens have undladt at skabe alle de rum, men han synes jo egentlig, at han får mere rum ved at gøre det. Han genbruger sine kvadratmeter, som han siger, og rummene rummer hinanden” siger Julie Thor Fryd. Men samtidig med at han skaber mere rum, og på den måde opnår en større frihedsfølelse, er han ved at blive skør. Kælderen og betonklodsen udfordrer ham, fordi grænserne flyder, og det mener Julie Thor Fryd er noget, som vi ofte er bange for. ”Murene gør ofte tingene lidt lettere, og derfor tror jeg det er utroligt vigtigt, at vi også er i stand til at bryde dem ned, og fungere uden dem. Murene repræsenterer jo ofte regler og dikterer, hvad vi skal og ikke skal- og vores syn på mange ting. De kan jo sagtens få lov til at stå der, men de kan også holde rum og muligheder lukkede ” siger hun.

Rum i sig selv
Som ung skribent kender Julie Thor Fryd godt til den frustration over rum - i fysisk forstand, men også psykologisk. ”Der gik da noget tid inden jeg fandt ud af, hvordan det her med at skrive egentlig fungerer. Det kunne godt være helt klaustrofobisk for mig at sidde derhjemme og skrive. Men lidt efter lidt fandt jeg ud af, at jeg godt kunne flytte mig rundt og gøre alle steder til de rum jeg ønsker. Og det er det, jeg synes er så fascinerende ved rum, at man i virkeligheden kan gøre dem til det, man vil, og skabe dem hvor man vil”
Betonklodsen er bærende for huset, siger Husejeren til sin lejer. Den er hele fundamentet. En tanke der ifølge Julie Thor Fryd kan føres ud i virkeligheden. ”Hvis man finder, det der rum inde i sig selv, så kan det jo være bærende for en. Og netop hvis man finder det, så kan man godt være omgivet af stærke og tykke mure. Fordi så finder man rummet der, hvor man godt vil have det” siger hun.

Klaustrofobisk frihed
Handlingen i Rum/muR foregår i en kælder, med meget lavt til loftet og kunstigt lys. Julie Thor Fryd har bevidst valgt at sætte scenen i denne ramme. ”Kælderen er en modsætning til frihedsbegrebet. Man er jo i virkeligheden lukket inde, når man er nede i en kælder. Kælderen skaber den her klaustrofobiske fornemmelse og ramme om tragedien” Siger hun.

Kælderen gemmer samtidig på den hemmelighed som Husejeren har bevaret i 40 år. Den vil frem i lyset, og der opstår modsætningsforholdet mellem murene og det frie rum.
”Det, jeg også gerne vil vise er hvordan rammer og mure kan gøre, at vi går og får lidt småklaustrofobi. Vi bliver så trætte af dem, og vi får lyst til at bryde dem ned. Gøre noget helt andet” siger hun.
”Rummet er stærkere end murene” står der på klodsen midt i kælderrummet. Det mener Julie Thor Fryd også, men samtidig er det vigtigt at gøre sig det klart, at for stort et rum omkring sig eller i virkeligheden mure, der ikke er klart definerede, kan give den her klaustrofobiske frihedsfornemmelse. ”Det kan godt være hårdt at have for megen frihed. Vi har så mange valg og muligheder, og med dem stiger vores forventninger til os selv og andre. Alt skal være vildt og voldsomt, men hvad hvis man i virkeligheden bare gerne vil have de her faste rammer omkring sig. Det er jo ikke alle, der har brug for al den frihed” Siger hun, og fortæller, hvordan hun selv kan gå helt i spåner, når der går koks i alle de små daglige systemer, der gør at hendes hverdag fungerer. ”I virkeligheden er det lidt komisk” griner hun, ”at der skal så lidt til at vælte os.”

Humoren til trods får begrænsningerne i ”Rum/muR”, og drømmen om frihed fra dem ifølge dramatikeren selv en fatal karakter. Og som Husejeren siger ”kommer rummet til sin ret.”

Mette Jensen
Information, 5. september 2006